torsdag den 2. april 2009

3. iteration

Vi er nu ved at afslutte 3. iteration, hvor vi har beskæftiget os med klassen, hvorfra programmet kan køre så kunden kan spille spillet. Det viste sig i løbet af 3. iteration, at vores hidtige kodestruktur blev en del uoverskueligt. Efter konsulent hjælp fra Instruktor Rasmus har vi taget et Model-View-Controller perspektiv til os, og en stor del af 3. iteration er gået med at restrukturerer vores kode.

Derudover har vi arbejdet med scanner-klassen, således at programmet kan modtage input fra brugeren af programmet. Efter afslutningen på 3. iteration er funktionaliteten af programmet således, at man som bruger kan bevæge sig rundt i de forskellige landsbyer i spillet. Derudover har vi implementeret funktionalitet, så brugeren kan sætte ild til bygninger i de forskellige byer - selvom der endnu ikke er så meget pointe i at gøre det nu.

Vores mål for 4. iteration er at implementere fuld "havoc" funktionalitet i spillet, således at det kommer til at give mening at brænde byerne ned (dvs. implementering af levels for vores helt pyroMAN, samt indkomst i form af guld + fuld implementering af brug og køb af våben.)
Til sidst vil vi i 4. iteration implementere den endelige tids-klasse, således at spillet slutter på et tidspunkt.

Glæd jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar